Loading color scheme

Gasteplads i Stillehavet


Når du booker gasteplads os hos, kommer du til fantastiske øde steder. Vi ligger til på strande helt uden andre, og på små øer, hvor der kun er os og enkelte andre både. Du vil opleve de vildeste koralrev og strande, som du aldrig vil glemme. At sejle som gast, giver helt unikke oplevelser.

Vi sejler ofte med gaster, og har haft mange hold med. Fællesskabet ombord er fantastisk og vi elsker at møde nye mennesker. Vi sejler med gaster, fordi vi kan lide det, og når du er ombord, så er Serendipity lige så meget din båd.

Vi forventer at du passer på den, til gengæld lover vi at passe på dig :-) 

Den rute vi sejler


Den grønne rute har vi sejlet. Den gule rute er den rute vi vil sejle i 2024/25. Det røde område er den rute vi evt. kommer til at tage hjem mod Europa. Vi håber at det lykkes at komme hele vejen rundt.

Du kan læse meget mere om os på siden om os, samt på vores Youtube kanal,"Værmed på sejltur"

  

Sådan er hverdagen ombord


Når du booker gasterplads hos os, er du med på et togt, hvor påmønstringsstedet er aftalt på forhånd. Stedet du skal hjem fra, kan dog ændre sig undervejs, da vi sejler efter vindforhold og ikke ønsker at være presset af en skarp deadline.

Vi aftaler altid med vores gaster, at vi angiveligt vil afmønstre på XX, men at man har afbestilling eller ombooking af sine billetter. Ofte vil vi nå det aftalte sted, men for os er det vigtigt, at vi har fleksibiliteten og har tid til at opleve det ukendte.

Du må ikke forvente at det er ferie med all inklusive på et femstjernet hotel, hvor du bare venter på at maden bliver serveret. Når man er gast ombord hjælper man til med madlavning, rengøring, vagter, opvasken osv. Alt det som går ind under dagligdagen.

Vi bestræber os altid på, at du får tid til at nyde livet når du er med os. Du betaler penge for at sejle med, så du skal ikke tvinges til at knokle på båden, hver gang der er et ledigt øjeblik. Hos os er der ikke faste arbejdsdage, vi tager det hvis der opstår et behov, men forventer også en hjælpende hånd, når der f.eks skal skrabes bund, poleres eller andre vedligeholdelsesmæssige opgaver, når du er med.

Når vi sejler er alt delt ind i vagter og skemaer, så du kender de tidspunkter, hvor du skal sejle båden, hvor du skal lave mad, og hvor du skal vaske op. Det giver dig ro til, at kunne slappe af resten af tiden. 

Vores sejlervagter er ofte på 2 timer, hvor man sejler solo, og om natten sover skipper i cockpitet, så han er til rådighed, hvis man pludselig har brug for hjælp. Nogle gange lapper folk indover hinanden, for at kunne snakke lidt, men de fleste nyder de stille timer med den klare stjernehimmel.

Du bliver selvfølgelig lært op i at sejle, inden du kastes ud i natsejlalds, så du kan være tryg. Du lærer alt om båden, sejlføring, sejltyper og vindforhold, og bliver oplært i alle instrumenter og hvilke ting du skal være opmærksommme på.

Når vi ligger på ankerpladserne, er der mere tid til sig selv og til at udforske områderne, møde nye kulturer og bare slappe af.

Vi forventer af dig, at du er ærlig i din indledende dialog med os, at du vil indgå i samarbejdet på båden og viser initiativ, at du er åben overfor nye måder at gøre tingene på, at du er åben overfor andre personligeheder end din egen. Og vi forventer fælles respekt og forståelse af, at sejlerlivet ikke altid kan planlægges eller forudsiges.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så er vi sikre på at vi kan få en god tur sammen.

Hvis du vil høre vores tidligere gasters udtalelser om at være ombord, kan du læse deres udtalelser her: https://www.vaermed.dk/anmeldelser

 

Vores katamaran er en Lagoon 400S2


Du kan læse mere om Serendipity her, men kort fortalt er hun en Lagoon 400 S2, med alt i udstyr. Gaster på Serendipity vil få egen ponton. Gaster deler kahyt med hinanden 2 og 2. Er i en familie som lejer 4 senge, vil i have jeres egen ponton. Gasteponton har to badeværelser med eget toilet til hver kabine. Og bor du sammen med en gast som du ikke kender, vil der være en lille afskærmning mellem sengene.

   

Udstyr på båden: Viking redningsflåde, Eprib, AIS transponder & reciever, AIS MOB, Satelit telefon og internet til at hente vejrudsigter, Star Link internet, Rader, Flir Nightvision (ved mand over bord, kan vi se en mand i det kulsorte hav, 150 meter væk), Watermaker, 230 volt til almindelig forbrug, stor kølefrys skab, fiskeudstyr, professionelt tunudstyr (har haft en plus 200 kg. på krogen), Nye fiberpath formstøbte storssejl og genua, Code0 samt Genaker. Subboard med sejl (Vindsurfing), Gummibåd med 20 HK motor, Wakeboard, Tube (virker kun ved personer under 70 kg), dykkermasker og snorkler. 

Vores erfaring


I 2016 købte vi vores første sejlbåd i Middelhavet som vi sejlede til Danmark. Efter 2 år med en masse regn i de danske forvande, købte vi i 2019 en båd i Middelhavet. En Jenneau Sun Odyssey 45 DS, simpelthen en fantastisk båd. I den sejlede vi igennem Italien, Kroatien og Grækanland frem til 2021.

Det blev til næsten 5000 nm over to år. Vi har sejlet i alt slags vejr. Vi er ikke bange for vandet, men har stor respekt for det, og forsøger altid at undgå hårdt vejr. Vi tager ikke chancer, men ligger heller ikke stille, hvis det blæser lidt.

I 2021 byttede vi vores Sun Odyssey ud med vores katamaran, som vi i efteråret sejlede hjem fra Grækanland. Det tog to måneder fra Grækenland til Kolding. I vinteren 2021/22 gjorde vi båden.

Vi har sidenhen sejlet til Middelhavet igen, sejlet over atlanten og har krydset Caribien og alle øerne. Vi har efterhånden ret godt styr på båden, og vi går stadig meget op i sikkerhed selvom vi nu har sejlet 8000 sømil, så du kan føle dig helt tryg ombord.

Hvis du på nogen måde gerne vil vide mere om os, eller om togterne, skal du blot skrive en mail, hvorefter vi kan arrangere telefonmøde. 

 

Gastepriser og omkostninger


Vi har sat et simpelt system op, så du med tryghed kan vide hvad dine omkostninger bliver. Normen er ofte at man tager gastepris, plus diesel, plus havnepenge, plus ditten og datten. Vi prøver at gøre det simpelt for dig, så du kender dine udgifter på forhånd.

Køjeplads i Stillehavet koster 350 kr. pr. køje, pr. nat.
I denne pris er indeholdt: Køjepenge og drift af båden samt vedligeholdelseInternet med Star Link (Virker 99% af tiden, dog ikke på passager) samt alt udstyr ombord.

Diesel, crusing tax mm.
Diesel, Havnepenge, bådens crusin tax, personlig cruising tax, indeklareringsstempler mm., bro og sluseafgiter, som vi tager et fast beløb for pr. dag på 70 kr. 

Madpenge er 90 kroner om dagen i Stillehavet.
Vi handler store mængder mad ind, når vi har mulighed for det. Vi har 200 liter fryseplads ombord, og det holder ret lang tid. Vi har rigtig meget på dåse, og man blive ret god til at lave lækre retter, når man ikke lige kan få friske grøntsager hver dag. Det er svært og dyrt at købe kød og grønstsager i Stillehavet, derfor må man forvente at man lever af mindre kød og færre grøntsager end man er vant til derhjemme. Vi forsøger så vidt muligt at møde alles behov, og gør meget for at lave god mad ombord. Vi skal dog være kreative, da vi skal passe på de mægnder vi har på båden, uanset om det er ø-hob eller passager.
Madbudgettet er eksklusiv: slik, sodavand og alkohol, som du selv skal handle.

Din samlede udgift til et togt på Serendipity, inkl. alt er 510 kr. pr. dag
Der tilkommer ingen ekstra omkostninger udover eget forbrug af sodavand, slik, alkohol og forbrug udenfor båden.



Lige nu søger vil gaster til Fransk Polynesien


Du kan finde opslaget med mere info her: https://www.vaermed.dk/Gasteplads-fransk-polynesien
Her kan du læse tidligere gasters anmeldelser af os: https://www.vaermed.dk/anmeldelser
Har du spørgsmål, skriv da til Anni og Jesper på anniskovbakke@gmail.com 

Ansøg om Gasteplads


Send en kort mail om dig selv som indeholder dine ønsker, sejlerfaring, andet erfaring, alder, køn osv. til anniskovbakke@gmail.com

Vi vil meget gerne afholde et videomøde. På den måde får både du og vi, en mulighed for at se hinadnen an, og forhåbentlig en rigtig god snak :-)

Fra sidst november 23 til midt/slut december 23, er vi på en længere sejlads fra Panama mod Marquesas, derfor kan der være længere svartid, da vi ikke kommer til at tjekke mail hver dag. Ansøgningsfrist er den 20 december, men anbefaler at man sender hurtigst muligt. 
Hvis det er muligt og vejret og forbindelsen tillader det, afholder vi måske møder inden, under den lange sejlads. Ellers afholder vi møderne efter den 20 december.
 

Billeder fra vores togter