Loading color scheme

Gasteplads i Stillehavet


Når du booker gasteplads os hos, kommer du til fantastiske øde steder. Vi ligger til på strande helt uden andre, og på små øer, hvor der kun er os og enkelte andre både. Du vil opleve de smukkeste koralrev og strande, som du aldrig vil glemme. At sejle som gast, giver helt unikke oplevelser.

Vi sejler af og til med gaster, og har haft flere hold med. Når vi har gaster med, er det som regel 2-3 gaster af gangen, båden er altså aldrig fyldt op med 10 mand, som er muligt på vores båd. Nogle gange er vi 4 gaster, så vi er 8 i det hele. Men som familiebåd, har vi også perioder hvor vi sejler selv.

Fællesskabet ombord er fantastisk og vi elsker at møde nye mennesker, og vi sejler med gaster fordi vi kan lide det, og når du er ombord, så er Serendipity lige så meget din båd som det er vores :-) 

Når du sejler med os, så er du med på en familiebåd, hvor vi oplever verden sammen. De steder vi kommer er også nye for os, og det giver dig en rigtig langtursoplevelse. Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om hvornår du kan komme med, så skriv til os på anniskovbakke@gmail.com 

 

Lige nu har vi plads til dig i Fransk Polynesien

Marquesas, Tuamotu samt Selskabsøerne


Vi befinder os ved Marquesas, Tuamotu samt selskabøerne og Tahiti i første halvår af 2024, herefter sejler vi enten videre mod Marquesas igen, eller vest over stillehavet til Tonga, Fiji, Vanuatu, Salamonøerne osv. Det har vi ikke helt besluttet endnu, men skriv til os for at høre mere.

Vi har haft gaster som er med i en måned, samt gaster som har været med i 6 måneder. Det er op til dig, hvor længe du vil med. 

Send en kort mail om dig selv som indeholder dine ønsker, sejlerfaring, andet erfaring, alder, køn osv. til anniskovbakke@gmail.com

Så snart vi har en mail fra dig afholder vi et videomøde, hvor vi kan se hinanden an, og stille spøargmål.

Du er også meget velkommen til at skrive hvis du har spørgsmål til os - Vi glæder os til at høre fra dig :-) 

Du kan læse mere om Marquesas og Tuamotu her: https://www.vaermed.dk/Gasteplads-fransk-polynesien
Her kan du læse tidligere gasters udtalelser af os: https://www.vaermed.dk/det-siger-gasterne 


 

Køjepenge og omkostninger


Køjepris koster 370 kr. pr. køje, pr. dag.
Køjepenge er det beløb som dækker det tilskud du er med til at betale til vedligeholdese og reperationer på båden, en båd af denne størrelse er noget dyrere at holde sejlende end f.eks en almindelig sejlbåd. 
FTLF (Foreningen for Langturssejlads) anbefaler 250 kr. i daglige køjepenge, vores er sat til lidt mere, da vores båds omkostninger er ca. det dobbelte af en almindelig sejlbåd, samt at vi sejler med færre gaster end de fleste andre både. Dertil kommer at det er specielt dyrt i Fransk Polynesien.

Diesel, internet, crusing tax mm.
Diesel, Havnepenge, bådens crusin tax og satelit internet (som du også må bruge), personlig cruising tax, indeklareringsstempler mm., bro og sluseafgiter, har vi ofte aftalt til at være 90 kr pr. dag, men det afhænger af togtet. 

Madpenge er ca. 100 kroner om dagen i Stillehavet.
Vi handler store mængder mad ind, når vi har mulighed for det. Vi har 200 liter fryseplads ombord, og det holder ret lang tid. Vi har rigtig meget på dåse, og man blive ret god til at lave lækre retter, når man ikke lige kan få friske grøntsager hver dag. Det er svært og dyrt at købe kød og grønstsager i Stillehavet, derfor må man forvente at man lever af meget mindre kød og færre grøntsager end man er vant til derhjemme. Vi forsøger så vidt muligt at møde alles behov, og gør meget for at lave god mad ombord. Vi skal dog være kreative, da vi skal passe på de mægnder vi har på båden, uanset om det er ø-hob eller passager.
Madbudgettet er eksklusiv: slik, sodavand og alkohol, som du selv skal handle.

 

Påmønstring


Når du booker gasteplads hos os, er du med på langtur, hvor påmønstringsstedet er aftalt på forhånd. Stedet du skal hjem fra, kan ændre sig undervejs, da vi sejler efter vindforhold og ikke ønsker at være presset af en skarp deadline. Vi har derfor ikke traditionelle planlagte togter som mange andre både.

Vil du vide mere om vores fremtidge sejlplaner, kan du altid skrive til os: anniskovbakke@gmail.com 

Vi aftaler altid med vores gaster, at vi angiveligt vil afmønstre på XX, men at man har afbestilling eller ombooking af sine billetter. Ofte vil vi nå det aftalte sted, men for os er det vigtigt, at vi har fleksibiliteten og har tid til at opleve det ukendte, da det er sådan vi sejler.

Vi har efterhånden haft flere gaster, som er blevet i længere tid, det er derfor en god ide med ombooking af billetten.

 

  

Sådan er hverdagen ombord


Du må ikke forvente at det er ferie med all inklusive på et femstjernet hotel, hvor du bare venter på at maden bliver serveret. Når man er gast ombord hjælper man til med madlavning, rengøring, vagter, opvasken osv. Alt det som går ind under dagligdagen.

Vi bestræber os altid på, at du får tid til at nyde livet når du er med os. Hos os er der ikke faste arbejdsdage, vi tager det hvis der opstår et behov, men forventer også en hjælpende hånd, når der f.eks skal skrabes bund, poleres eller andre vedligeholdelsesmæssige opgaver, når du er med.

Når vi sejler er alt delt ind i vagter og skemaer, så du kender de tidspunkter, hvor du skal sejle båden, hvor du skal lave mad, og hvor du skal vaske op. Det giver dig ro til, at kunne slappe af resten af tiden. 

Vores sejlervagter er ofte på 2 timer, hvor man sejler solo, og om natten sover skipper i cockpitet, så han er til rådighed, hvis man pludselig har brug for hjælp. Nogle gange lapper folk indover hinanden, for at kunne snakke lidt, men de fleste nyder de stille timer med den klare stjernehimmel.

Du bliver selvfølgelig lært op i at sejle, inden du kastes ud i natsejlalds, så du kan være tryg. Du lærer alt om båden, sejlføring, sejltyper og vindforhold, og bliver oplært i alle instrumenter og hvilke ting du skal være opmærksommme på.

Når vi ligger på ankerpladserne, er der mere tid til sig selv og til at udforske områderne, møde nye kulturer og bare slappe af.

Vi forventer af dig, at du er ærlig i din indledende dialog med os, at du vil indgå i samarbejdet på båden og viser initiativ, at du er åben overfor nye måder at gøre tingene på, at du er åben overfor andre personligeheder end din egen. Og vi forventer fælles respekt og forståelse af, at sejlerlivet ikke altid kan planlægges eller forudsiges.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så er vi sikre på at vi kan få en god tur sammen.

Hvis du vil høre vores tidligere gasters udtalelser om at være ombord, kan du læse deres udtalelser her: https://www.vaermed.dk/det-siger-gasterne

 

 

Vores katamaran er en Lagoon 400S2


Du kan læse mere om Serendipity her, men kort fortalt er hun en Lagoon 400 S2, med alt i udstyr. Gaster på Serendipity vil få egen ponton. Gaster deler kahyt med hinanden 2 og 2. Er i en familie som lejer 4 senge, vil i have jeres egen ponton. Gasteponton har to badeværelser med eget toilet til hver kabine. Og bor du sammen med en gast som du ikke kender, vil der være en lille afskærmning mellem sengene.

   

Udstyr på båden: Viking redningsflåde, Eprib, AIS transponder & reciever, AIS MOB, Satelit telefon og internet til at hente vejrudsigter, Star Link internet, Rader, Flir Nightvision (ved mand over bord, kan vi se en mand i det kulsorte hav, 150 meter væk), Watermaker, 230 volt til almindelig forbrug, stor kølefrys skab, fiskeudstyr, professionelt tunudstyr (har haft en plus 200 kg. på krogen), Nye fiberpath formstøbte storssejl og genua, Code0 samt Genaker. Subboard med sejl (Vindsurfing), Gummibåd med 20 HK motor, Wakeboard, Tube (virker kun ved personer under 70 kg), dykkermasker og snorkler. 

 

Hvem er vi?


I 2016 købte vi vores første sejlbåd i Middelhavet som vi sejlede til Danmark. Efter 2 år med en masse regn i de danske forvande, købte vi i 2019 en båd i Middelhavet. En Jenneau Sun Odyssey 45 DS, simpelthen en fantastisk båd. I den sejlede vi igennem Italien, Kroatien og Grækanland frem til 2021.

I 2021 byttede vi vores Sun Odyssey ud med vores katamaran, som vi i efteråret sejlede hjem fra Grækanland. Det tog to måneder fra Grækenland til Kolding. I vinteren 2021/22 gjorde vi båden.

Vi har sidenhen sejlet til Middelhavet igen, sejlet over atlanten og har krydset Caribien og alle øerne. Vi har efterhånden ret godt styr på båden, og vi går stadig meget op i sikkerhed selvom vi nu har sejlet 8000 sømil, så du kan føle dig helt tryg ombord.

 

Dykning og fiskeri


Vi ikke flasker ombord, men der er rig mulighed for at dykke på centre eller ved adnre både hvor du opgså kan tage certifikater. Det koster normalt 300 kr. pr. dyk hos andre både og lidt mere i land, og mange af de både vi følges med, tilbyder at man kan dykke sammen med dem.

På vores båd elsker vi at fiske, specielt på de længere stræk hvor vi kan fange mahi mahi og tun, som er vores yndlings spisefisk. Der er også rig mulighed for at købe fisk ved de lokale. Dog er det ikke alle ombord som er lige vild med fisk, derfor laver vi ofte "børnefisk" som vi kalder det, hvor vi panerer i rasp og mel, så det bliver fiskefiletter, fiskepinde eller lignende. Det kan de fleste rigtig godt lide.

Vi fridykker en del på båden, Jesper er blevet ok god til det gennem årene og lærer gerne fra sig. 10-12 meter fridyk er niveauet på vores båd, og der er ikke noget mere fantastisk end at glide henover bunden ved coralrev og se på de smukke fisk i alle regnbuens farver.

 

Billeder fra vores togter