Kruger national park er fantastisk
Vi har været 5 dage i Kruger park, hvor vi har været på diverse udflugter og self drive. At være i Kruger er intet mindre end fantastisk, naturen er helt utrolig flot, og skal du til Sydafrika på et tidspunkt, må du ikke gå glip af Kruger National Park. Vi havde selv booket os ind via nettet og kørte selv meget af tiden i vores lejede bil og sparede rigtig mange penge på den måde.
Vi kunne skrive og fortælle om kruger national parken i alt for lang tid, så vi vælger at gøre det lidt kort. Vi har brugt det meste af vores tid i parken fra bilen, eller på udflugter da man jo ingenting ser, hvis man bare sidder i campen som er indhegnet. Inde i campen er der restaurant og shops hvor man kan købe alt hvad man mangler, og der var nogle dage hvor vi ikke kunne nå at få aftensmad eller morgenmed fordi vi startede alt for tidligt;-), og sluttede sent, og derfor købte vi ofte bare lidt sandwiches som vi spiste på vejen. Vi har fået set alle dyr som der skal ses (THE BIG 5 og flere til), og vi var enda så heldige at få set to leoparder, og det er ellers ikke så tit det sker, så guiden var selvfølgelig meget stolt over at have fundet dem, og vi var rigtig glade for at have set dem.
Alt inde i kruger er en stor oplevelse, vi kørte selv rundt i vores bil når vi ikke havde lejet os på en tur, og holdte øje med alt fra vinduet. En af de bedste oplevelser vi fik, var ved et vejkryds, hvor vi skulle læse vejkort,,,, og pludselig råber Anni, FUCK!!, og lige forbi bilen, ja næsten over den, vandrer der en elefantflok på 20 stk. lige forbi os. Normalt må man ikke komme så tætte på dem, da de godt kan skubbe rundt med en bil, men her havde vi ingen anden chance end bare at nyde det og filme. Det var ret vildt at se dem så tæt på, og hjertet slog da lige et par ekstra gange :-)
En anden vild oplevelse, var en mountainbike tur vi skulle på, her cyklede vi rundt i bushen sammen med to guider, som selvfølgelig havde refler med hvis noget skulle angribe os. Vi vidste selvfølgelig godt at der var løver og leoparder samt meget mere mellem buskene, men følte os ret trykke sammen med de to guider. Midt på cykleturen stopper guiden og tager sit gevær ned, mens hans visker "be very quet"! Vi tænkte selvfølgelig, hvad sker der her, men så havde han fået øje på en løve som lå kun 20 meter væk fra os. Efter vi havde listet lidt rundt sagde guiden at den snart ville rejse sig, og han lavede geværet,,,, bare for en sikkerhedskyld ;-) Da løven rejste sig op, tror jeg at alle i vores gruppe fik et chok! En kæmpe stor han løve som bare gloede hen på os,,,, Det mærkelige var at vi alle vidste, at den ikke ville gøre os noget, men den var så tæt på, at det var som om at der var et instinkt i os alle som sagde LØB"!!, der var ingen som løb, men hjertet hamrede mange gange mere end normalt. Vi havde set løver før på turen, og følte os ikke truet, men kombinationen af at den var så tæt på, og at vi stod på jorden sammen med den, det var en ret vild oplevelse.
Nå, nu kan i se nogle billeder og film nedenfor, det skulle jo nødig blive en hel roman :-)
Der er også nogle billeder fra vores køretur til Kruger, samt nogle hvor vi kørte fra Kruger til Durban hvor vi var to nætter. Lige nu er vi i Port Elizabeth, hvorfra vi i morgen kører ad Garden Road længere ned af kysten. Garden Road skulle høre til nogle af de smukkeste veje i verden, så vi glæder os meget til denne tur, og skal nok skyde nogle fede billeder :-)