Loading color scheme

5 dages amazonas tur I egen lodge

Da vi kom til Lima, fandt vi hurtigt ud af, at det var herfra vi skulle se Amazonas, da man ikke sådan lige kan få et fly til Iquitos andre steder fra, og det var fra Iquitos vi gerne ville se Amazonas. Så derfor blev vores tur hurtig lavet om i forhold til hvad vi havde troet. Vi bestilte vores bilet til Amazonas allerede to dage efter vi var kommet til Lima, og det var ikke helt billigt, 7.500 kr. for os begge i 5 dage, til gengæld ville vi bo 80 km inde i junglen i en Lodge med fuld forplejning og guidede ture. Det var ikke til at stå for, og vi bookede derfor turen med det samme. Det var dog lidt et problem at skaffe de 7.500 lige nu og her, da man kun kan hæve 1500 pr. gang i automaterne, men ved at prøve både mastercard, firmakort osv. lykkedes det at få pengene ud, så vi kunne komme afsted.

1 DAG - TUREN TIL LODGEN

Vi blev hentet på vores hostel (friends house, lima) allerede klokken 03:50, da vi skulle med et fly klokken 06:40 til Iquitos. Alt gik planmæssigt og vi kom ombord på flyet, som vi havde troet var noget være gammelt lort, men det var faktisk et super godt fly med fuld service.

Da vi steg ud af flyveren efter halvanden time, var det lige som at stige ind i en sauna!! Luffugtigheden var på 85-90% og temperaturen var over 30 grader, så det var virkelig fugtigt og varmt. I øjeblikket er det regnsæson, og derfor regner det min. hver anden dag, det føles derfor meget varmere end det er, da fugtigheden er så høj efter alt regnen.

Vi blev hentet i lufthavnen og blev kørt lidt rundt i byen, for at se hvordan den så ud, der var ikke så meget at se andet end de 22.000 motorcykler som de har. Da der ikke rigtig er nogen veje til byen andet end floden, har man ikke meget brug for en bil, derfor er der langt flere motorcykler end biler.

Ved floden steg vi ombrod på en lille tynd men forlænget speedbåd som skulle sejle os til vores lodge 2 timer ned af floden. Turen var lang, men tiden fløj afsted da det var så smukt, vi så fattige kvarter som lå og flød rundt ude i vandet og store pramme som sejler forsyninger ud til olieområderne. Det var en super lækker tur og man blev ikke træt af at se det samme igen og igen,,, kun Anni faldt lidt i søvn ;-)

VI ANKOMMER TIL AMAZONAS BOTANICAL LODGE

Da vi ankom til vores lodge som faktisk er ret stor med swimmingpool og det hele, finder vi ud af at der ingen andre turister er. Det viser sig at vores guide er vores egen guide og at vi har hele lodgen for os selv. Det var lidt vildt og man følte sig ret hurtig meget rig, når der er 5 personaler der varter en op samt egen guide. Vi blev dog ret hurtig gode venner med dem, og det endte også med at vi sad og spillede kort de sidste aftener med guiden og personalet. 
På lodgen boede der også en rigtig sød hund, 2 papagøjer og en møj irreterende tukan, som hele tiden stjal vores smøger og drak af vores kaffe. Jeg blev da også hakker et par gange i armen af den ;-)

Værelset vi skulle bo i, havde et stort tag, men når man kom ind i det var det ingen vinduer eller noget undertag, dvs. vi kunne ligge i sengen og kigge lige op på flettaget. Heldigvis var der myggenet i stedet, det var ret fedt, for det gav lige en dejlig brise engang i mellem :-) Om aftenen var der dog ingenting til at holde de larmende dyrs lyde ude, det var helt vildt at ligge i sengen og falde i søvn til alle de lyde, som kom lige ved siden af vores hytte. Vi havde ikke regnet med at vi kunne falde i søvn, men det vidste sig hurtigt, at det slet ikke var noget problem at sove, det var faktisk ret beroliggende.

DAG 2 - 3 TIMERS VANDRING I AMAZONAS JUNGLE

På vores lodge var de rigtig flinke, og de kom og vækkede os hver dag til morgenmad. Dette blev de dog også nødt til, da Anni havde fået stjålet hendes Iphone i check ind bagegen ved lufthavnen, derfor havde vi ikke noget vækkeur med. (Ja du hørte rigtigt, personlaet i lufthavnen havde stjålet hendes Iphone,, virkelig dårlig stil!) Efter morgenmaden havde vi altid en time lige til at komme op i gear, her fik vi som regel lige en ekstra kop kaffe ved floden.

Efter morgenmaden gjorde vi os klar ti at gå en lang tur for at se et stort træ. Turen ud til det store træ var rigtig hård, ikke nok med at det var varmt, så regnede det konstant. Vores guide kaldte regnen for den grædende dame, da det regnede i over 6 timer,, det blev så til over 10 timers regn den dag. Fransisco vores guide skar sig vej gennen junglen og vi gik lige bagved han hele vejen. Mange af de stier de normalt brugte kunne vi ikke gå på, da de var blevet til floder her i regnsæsonen. Vi måtte krydse utallige små bække og floder for at komme over til træet, og det var en noget hård tur,, men også virkelig spændende, da det ikke lige er det, de normale turister kommer ud for. Normalt tager man nemlig til amazonas i tørsæsonen, men det gjorde vi ikke, og det har vi bestemt ikke fortrudt, det hele var meget flot og lækkert, trods regnen.

OM EFTERMIDDAGEN VI ET BRYGGERI OG NOGLE DYR

Da det blev eftermiddag havde regnen lagt sig igen, og vi kunne tage båden ud for at se noget. Vi tog en tur ned af floden til en vores guide kendte som bryggede sukkerrørssnaps. Det var ret hyggeligt at sidde ved kanten af Amazonas og drikke sukkersnaps med alle mulige ting i, honning, ingefær mm.

Vi besøgte også en hytte hvor de lokale havde nogle dyr vi skulle se. Da det  er meget svært at finde dyr i amazonas, kan man besøge lokale som holder dyrene, det var sådan et sted vi besøgte,, ret betrykkende at der ikke var mange Anacondaer  i området ;-) Anni og jeg skulle selvfølgelig have den om halsen,, heldigvis blev det ikke optaget da den begyndte at vride sig da jeg havde den om nakken, der blev jeg sgu lidt bange ;-)

DA DET BLEV AFTEN GIK VI EN TUR

Da vi havde spist vores aftensmad og det var blevet mørkt, skulle vi ud at gå med vores guide. Normalt går de ikke selv ude om natten, da det er det farligste tidspunkt at gå rundt i junglen. 

Vi havde ikke gået mere end 1 min fra vores lodge, da guiden så en slange, og vi tænkte begge, nej en lille sød slange,,,, men nej nej, han fortalte at den var meget aggressiv og bed hvis man kom for tæt på. Fik man ikke modgift inden 40 min, kunne man godt sige farvel til familien! (som han selv udtrygte det).

Efter blot at have gået et par meter mere, begyndte han at stike pinde ned i et hul i jorden, lige midt på stien, og op kom en kæmpe fugleedderkop, den var godt nok lidt ulækker. Der var masser af huller og masser af store æderkopper.

Det var ret fedt at se alle de giftige dyr, men også ret foruroligende, da vi vidste hvor tæt de faktisk var på os hele tiden.

DAG 3 - UDE AT FISKE PIRATFISK

Vi begyndte dagen som sædvanligvis med vores morgenmad og en time med kaffen, herefter tog vi båden ud til en lagune hvor vi fiske efter piratfisk. Det var meget svært at fange dem, da floden var meget høj og mange laguner var oversvømmet, de havde derfor et stort område at svømme i. Vi fangede dog nogle fisk og det var helt vildt sjovt, men også meget svært at kroge dem.

Om eftermiddagen tog vi med personalet til den nærmeste by, hvor der var børn og voksne der spillede fodbold. Det var søndag og det var derfor den dag hvor alle holdte fri og hyggede sig. Det var også ret fedt at se, at selvom de ingenting havde og ingen penge har, hyggede de sig lige som vi gør om søndagen.

DAG 4 - VI BESØGTE DEN LOKALE STAMME

Om formiddagen var vi ude at besøge en lokal stamme, her prøvede vi at skyde med blæserør og fik da også købt nogle suvenirs som vi kan hænge op når vi kom hjem. Jeg var selv ret sikker på at jeg var god til blæserør, men Anni ramte desværre dukken før jeg gjorde, men så fik jeg da lov til at skyde nogle flere gange. Vi dansede sammen med de lokale og de viste os deres lokale danse, som de dog kun bruger til turister og brylluper i dag.

Det var vildt varmt og turen tilbage var lidt hårdere end turen derud, nu var vi tæt på klokken 11:00 og det havde ikke regnet i et helt døgn, så varmen var næsten ikke til at holde ud. Det skal siges at vi gik i gummistøvler pga. de farlige dyr og den sumpede jord, så det var ekstra varmt for fødderne.

Da det blev eftermiddag skulle vi ud at fiske efter Catfish, Maller, de kan bliver over 2 meter og jeg havde virkelig glædet mig til at fange sådan en, vores guide sagde dog til os at chancen var meget lille, så jeg havde ingen forhåbninger.

Vi fangede ingen fisk til madding, dog efter godt 1 time, fangede jeg en lille fisk som vi kunne bruge. Vi tog ud til den store flod, hvor jeg kastede linen ud, og det er virkelig bare en line og en træklods!

Vi fangede ingen fisk, men havde en rigtig hyggelig tur, tror dog at Anni er blevet lidt træt af at fiske, da hun jo kun har fanget en piratfisk ;-) Da det blev mørkt tog vi hjem, og faldt hurtigt i søvn efter at have spillet kort med personalet, da det havde været en lang dag. Vi skulle dog altid i seng inden klokken 22:00 lige meget hvad, for ellers havde vi ikke noget lys, da generatoren blev slukket klokken 22:00 hver aften.

DAG 5 - ENDNU LIDT FISKERI INDEN VI SKULLE HJEM

Den sidste dag inden vi skulle hjem kunne vi selv bestemme hvad vi ville lave inden vi skulle sejle hjem til middag. Vi spurgte om der var noget andet vi kunne lave, men vi havde allerede set det hele. Så vi besluttede at tage ud at fiske piratfisk en sidste gang, det var dog som om at fiske var forsvundet fuldstændig og vi fangede kun et par små maller på 3 timer.

Da vi sejlede hjem skulle vi sejle op af floden, derfor tog turen hjem næsten 3 timer. Vi stoppede ved et dyreinternat for dyr som ikke længere kunne leve i naturen. Mange havde før i tiden haft aber i peru som kæledyr, men da det var blevet ulovligt,  er mange af aberne givet til sådanne hjem. Det var super fedt at være der og aberne var super søde, renlige og sjove at lege med. Vi havde en god halv time, inden vi tog til Iquitos hvorfra vi skulle flyve tilbage til Lima.
 

I overmorgen søndag går turen videre til nord peru, hvor vi skal bo helt nede ved stillehavet på et surf hostel. Her skal vi nok have nogle drinks samt nogle surf timer, det glæder vi os rigtig meget til. Nu trænger vi til badeferie :-D