Loading color scheme

3 dage I bus til bolivia

Den sidste dag ved Iguazu falls blev brugt ved Poolen, det var bare super lækkert at nyde det gode vejr inden vi skulle tage en lang rejse i bus for at komme til Bolivia. Første stop var Salta i Argentina hvor vi skulle tilbringe 1 dag, da vi havde kørt om natten og ankom om morgenen. Den næste bus vi skulle køre med var fra Salta som igen skulle køre om natten til den Argentinsk/Bolivianske grænse, den tur gik ok, og var med en nogenlunde bus. Vi ankom til grænsen om morgen og tog en taxa det sidste stykke.

BOLIVIA ER EN HELT ANDEN VERDEN!

Da vi kom over den argentinsk/Bolivianske grænse, ændrede alt sig som nat og dag. Argentina var ok, men dog meget beskidt. Bolivia er virkelig slum, ulækkert og beskidt, men med sin helt egen charme. Hvis man er til luksus skal man ikke tage til Bolivia, men er man til billige ting og ønsker at se slum, så er Bolivia det rigtige sted.

Ved grænsen tog vi en bus til Uyuni hvorfra vi skulle se saltørkenen og meget mere. Den tur var virkelig bumle bumle, vi kørte i godt 9 timer på grus i bjerge hvor man ikke kender noget til autoværn. Men turen var fantastisk smuk.

UYUNI ER EN BY MED INTET AT SE

Da vi kom til Uyuni skulle vi først finde et hostel og det var ikke så nemt. Vi ankom om aftenen og det var efter en godt 3 dages rejse i bus og på ben,,, og selvfølgelig uden BAD, så det eneste vi så frem til i Uyuni, var at få et bad. Efter at have vandret rundt i Uyuni og besøgt 5-8 hostels hvor de ikke havde Wi-Fi fandt vi et sted hvor de dog havde et værelse men ikke noget Wi-Fi. Da vi vågnede næste morgen var der vand, men det var iskoldt, så jeg var den eneste der fik et meget hurtigt bad, Anni kørte et truckerbad som vi begge havde gjort de andre dage. Dagen efter havde vi fået bestilt en 3 dages tur ud i det Bolivianske vildness og havde fundet en internet cafe hvor vi kunne komme på nettet og få løst de vigtigste opgaver. Næste dag var dagen hvor vi skulle afsted til ødemarken i 3 dage, og nu skulle vi bare have et bad,,, men nej nej, slet ingen vand, så det blev igen til et tracker bad.

På busturen til Uyuni mødte vi nogle Engelske piger og de 2 Israelere som vi rejste med fra Rio til Iguazu falls. Vi har haft det super sjovt sammen, så det var meget oplagt at tage den 3 dages tur i ødemarken sammen med dem.

3 DAGE UDEN BAD PÅ SALAR DE UYUNI TOURS

At tage den 3 dages tur salar de uyuni har været helt fantastisk. Vi tog fra Uyuni med en ordenlig satan af en firehjulstrækker med plads til 6 mennekser, vi rejse sammen med Lucy og Ursula fra England og Michaela og Talia fra Israel.

Første dag så vi salt ørkenen ved Uyuni, det er en kæmpe stor udtørret sø af havvand som er gigantisk og super smuk. Senere den dag så vi  bjerglandskaber af alle støbninger, fra Røde klipper som er skyllet ned af regnen gennem millioner af år, til store bjerge med is på toppen. Anden dag så vi store søer med Flamingoer samt en vulkan som jeg prøvede at bestige, men måtte opgive på halvvejen da det er sindsygt svært at trække vejret i 4.500 meters højde.

Den 3 dag startede vi ved en varm kilde hvor jeg fik mig et ordenligt bad. De sidste to døgn havde vi nemlig boet på hostels som nærmere kan betegnes som skure med presseninger over. Vi kørte igennem de mest fantastiske landskaber og så ting som man ikke kan beskrive hverken med video eller billeder. Den tre dages tur gennem Bolivia med firehjulstrækker har været den bedste tur hidtil. Det har været meget koldt og vi har kun fået sovet meget lidt og meget dårligt, men på sin helt egen måde helt vildt spændende.

13 TIMER I BUS TIL LA PAZ

La Paz er verdens højest beliggende hovedsted med 3.500m fra havets overflade. Vi tog fra Uyuni lige efter vi kom hjem fra vores 3 dages jeeptur. Bussen var noget virkelig gammelt lort, men vi kom godt frem og fik trods alt sovet lidt selvom det meste af turen om natten var på grus, da næsten alle Bolivias hovedveje er af grus.

Vi er tjekket ind på Hostel Wild Rover i La Paz sammen med de to Britter, og det er virkelig et godt hostel. Vi har nogenlunde godt internet og en ordenlig seng at sove i, samt varme bade og gratis morgenmad. Vi giver 120 kr. pr. nat for os begge, så det er ret billigt. I går aftes var vi oppe i Baren på dette partyhostel og få os et par drinks, 12 kroner for en rom og cola, det er til at leve med :-D