Loading color scheme

Anni skal vi ikke sejle væk i et halvt år?

Der gik 2-3 sekunder, Jo det skal vi da. Det var svaret jeg fik da jeg spurgte Anni om vi ikke skulle udnytte at vi nu havde købt båd i Middelhavet, og strække vores planlagte tur fra 2-3 måneder til 5-6 måneder.

Jeg må sige at jeg nok havde forventet mere modstand, men Anni var lige så klar som jeg til at trække stikket i en periode og flytte ned på båden,,, wauw!.

Planen var oprindeligt at vi skulle sejle i løbet af sommeren i et par måneder, og så skulle båden sejles til Danmark. Men jo mere vi tænkte over det, blev vi enige om at det var nu vi havde muligheden for at tage børnene med på en længere tur inden Mia skal starte i skole. Vi har også i de seneste år levet et hårdt liv med mange timers arbejde, og med de op og nedture som der følger med, når man driver virksomheder.
Vil du vide mere om den forretningsmæssige del kan du læse mere på LinkedIn.

Vi var derfor helt enige om at en lang pause ville være godt for os alle sammen.
Og så var det vedtaget, og planlægningen af vores 5 måneders tur som starter den 1. marts og slutter i august, var skudt i gang.

Vi har set en shitload af youtube videoer

De fleste af vores aftener er gået med at se youtube film, af andre som sejler langfart. Vi blev hurtig meget kloggere på, hvad det egentlig kræver at bo på en båd. Vi måtte derfor igang med at lave lister, for der var mange ting vi skulle have styr på inden afrejsen. Listerne har været oppe på flere hundrede punkter, og vi har haft flere lister i spil på samme tid ;-)

1,5 måned før afgang 

Første billede er taget 1,5 måned før afrejse. Nummer 2 er taget 14 dage før.

Nogle af de større ting, vi skulle have styr på  

Duelighedsbevis

Duelighedsbevis skulle tages. Det er et søfartsbevis som ofte skal forevises i Middelhavet. Dog er det ikke retsligt nødvendigt, da vi sejler for dansk flag. Alle både under 49 fod som sejler for dansk flag, og ikke er planende (Speedbåde) kræver der nemlig ikke noget bevis. Men Danmark er det eneste land hvor det er sådan, og derfor skal vi ikke stå en situation med en Italiensk, Kroatisk eller lignende myndighed og diskutere det. 

Men da vi nu har fået beviset er vi meget glade for at vi gjorde det, selvom vi blev presset på tiden for at få det hele til at hænge sammen, med børnepasning osv. 

Vi opdagede ret hurtigt at vi begge synes det var fedt at lære at navigere ud fra kompaspejlinger og vi lærte faktisk også noget nyt om os selv og hinanden. Vi er faktisk skide gode til at lære sammen, og vi havde en fantastisk weekend hvor vi blev klogere på at sejle.

 

VHF Licens

VHF licens skulle vi have, da det kræves for at sende nødsignaler via elektronisk nødudstyr EPIRB, PLB mm. Og desuden skal man have Radio-licens i Middelhavet for overhovedet at måtte sejle der.
Man bruger sin VHF radio til at være i dialog med havne, andre både og til at sende nødsignaler, og så skal man også kunne være i stand til at tyde de forskellige signaler, så man kan hjælpe andre i nød eller videresende deres nødsignaler hvis de er for langt fra land. Spændende kursus som lærte mig en del, som jeg ikke ville være foruden i dag.

Sikkerhedsudstyr

Når man skal sejl på åbent vand, så skal man have styr på sit sikkerhedsudstyr. Vi har en redningsflåde ombord, redningsveste, svømmedragter, lys på vestene og så har vi investeret i noget elektronisk sikkerhedsudstyr, 4 ting for at være helt nøjagtige.

1 Eprib (Emergency position-indicating radiobeacon) som er en slags håndgranat som er monteret på båden, og hvis vi i så fald skal forlade båden, tager vi den med og trækker splitten. Herefter sendes der via satellitter signal til redningstjenesten i Danmark, som så kontakter nærmeste kystredningsstation, som så sender en helikopter eller en redningsbåd ud efter os. Det er altså ikke lige noget man skal komme til at trække i ;-) 

Det næste  er at vi har købt er to små Epribs, også kaldet PLB (personal locator beacon) som er en personlig udgave, som kan monteres i redningsvesten. Den skal man altid have på sig når man sejler i hårdt vejr, ved natsejlads eller lignende. Den monteres fast i hver sin redningsvest. Ulempen ved den lille, er at den kun holder strøm i 24 timer, hvor den store EPIRB holder i 48 timer eller mere.

Det sidste større sikkerhedsudstyr vi har investeret i, er en satellit data-opkobling, dvs. Wifi ombord. Nu tænker du sikkert, hvorfor er det nødvendigt, og det er heller ikke Wifi som du kender det. Det er Wifi som er så langsomt at EDGE kommer til at føles som lynhurtigt internet.

Vi skal bruge vores satellitdata til at trække vejrudsigter, og det tager godt nok en time at hente en vejrudsigt, men det er det hele værd. I Middelhavet skifter vejret nemlig ret ofte og med større styrke end herhjemme, derfor vil vi gerne hele tiden kunne trække en frisk vejrudsigt når vi har lyst til det. Til nørderne som læser med, er det en Iridium GO med opkobling fra PredictWind.com, som også giver os mulighed for at sætte et tracking-kort ud på vores hjemmeside, så i derhjemme kan følge os live, time for time. Tjek systemet ud her.
Derudover kan vi bruge den til at snakke med familien samt skrive smsér.

Martin fra Dansk Marineudstyr i Kolding, har været super god til at hjælpe mig med de ting jeg ikke selv kunne finde ud af på nettet. Her ses billedet af EPIRBs og BPLér samt Martin og jeg der gennemgår funktionerne på en PLB.

  

Dronebevis

Dronebevis skulle tages for at måtte lave droneoptagelser i bynære områder, og jeg vil gerne lave nogle fede billeder og film. Og så har vi faktisk brugt en hel del tid på at finde ud af, hvordan man lander en drone på en sejlende båd, for det er bestemt ikke nemt, da dronen tror at den flyver når man griber den, og så prøver den at stikke af. For at omgå den sikkerhedsmekanisme, 3D printede min gode kollega Mads Lind et par gribefødder til den, og når man så vender den på hovedet, er der en nødstop funktion som slukker dronen. Men det tog lige lidt tid at finde ud af ;-) 

 

Og er der alle de andre ting, vi ville have styr

Vores gamle hus som vi lejede ud, ville vi rigtig gerne havde solgt inden vi tog afsted, og det lykkedes. 
Vi skulle lave aftaler med folk som kunne køre os derned, og tage bilen med hjem.
Vi skulle lave aftaler med folk om at passe huset eller bo i det i mens vi er væk.

Og så har vi ellers måtte købe alle mulige andre ting, som f.eks. værktøj, en grill vi kunne have ombord på båden, lagner, dyner, puder, og jeg kan blive ved.

Og ja, så skulle vi jo ellers bare have pakket det meste af vores liv ned, hvilket lyder nemt nok, men bare ikke når man har restrektioner på hvor meget det må fylde.

Jeg tror umiddelbart ikke at der er meget forskel på, om man tager 1-2 år afsted eller 6 måneder. Men jeg kan love jer for at der er kæmpe forskel på at tage 6 måneder afsted, i stedet for at tage 14 dage til Mallorca ;-)

Forskellen ligger i om man skal bo et sted, eller holde ferie. Og det gik virkelig først op for os for et par måneder siden.

UV-jagt bliver nok min nye hobby

Min gode ven Martin Schmidt har en hobby, som jeg længe har været lidt varm på. Og selvom jeg egentlig gerne ville gøre noget ved det, har jeg bare ikke haft tiden til det.

Det er undervandsjagt (UV-jagt), altså at skyde fisk med en harpun:-) Vi har begge aldrig kunne fange noget når vi var ude at fiske, i mens vores anden ven Manuel, ALTID fangede fisk. Men så fandt Martin ud af for en del år siden at man bare skulle tage en stor dragt på, og så svømme ned og skyde fiskene med en harpun, og wupti, så fanger man noget ;-) 

Ud fra den devise synes jeg det var ret tillokkende, og da Martin tilbød mig sin hjælp med at komme igang, var jeg klar :-) Vi har derfor været ude og shoppe lidt, og sidst men ikke mindst skal vi på mandag en tur i svømmehallen til lidt grundkursus i undervandsjagt. 

    

 

Er det dyrt at sejle?

Den korte version er, det er det, men der er aspekter i det, og man kan sagtens sejle for et meget lille budget. Det er faktisk ikke dyrt når man først er kommet i gang. Det er dyrt at købe båden, udstyr, og ligge i havn. Men det er også de primære udgifter udover mad.

Hvis du tænker, FUCK det kunne være fedt, men vi får aldrig råd til det :-( Så tjek lige denne bog - Skibet er ladet med eventyr. Den handler om en familie som køber en ældre 30 fods sejlbåd, og lader drømmen starte helt nede på et niveau, hvor ALLE kan være med. Så drømmer du om at sejle jorden rundt, eller blot en lille tur i middelhavet, så spring ud i det :-)

Du kan også søge på youtube efter sailing on a budget, der er masser af gode råd og hente.

I forhold til sin bolig, kan man altid leje den ud, og bankerne er ofte med på at sætte lånet i bero, så man kun betaler renterne. Så der er ingen undskyldninger, kun fordele.

De ting vi husker hele livet, er de ferier og de specielle tider vi har sammen, det er ikke hverdagen. Jeg håber inderligt at vi kan være med til at inspirere andre, til at springe ud i det.

Vores båd har kostet lige under en million og er en 10 år gammel dame, men hun er i sin bedste alder og er klar på eventyr. Du kan læse mere om Serendipity her.
Man kan også sagtens finde gode både til et par hundrede tusinde kroner, herefter koster det lidt at tilpasse båden så man kan bo på den, men det er noget de fleste familier kan komme i nærheden af, hvis man virkelig vil det.

En båd koster hovedsageligt noget mindre end et sommerhus, dog koster det mere at drive båden fra år til år. (regn med 10% af bådens værdi pr. år. så er du på den sikre side.)

(KØBSTIP) – Køb din båd i Middelhavet, de er 20-30% billigere og er allerede tilpasset de forhold. Vores sidste båd købte vi også i Middelhavet, og fik den så sejlet hjem via kanalerne i Frankrig og Tyskland. Dengang fik vi en 10 år gammel båd på 36 fod, til 300.000 kr, den kostede lige omkring 450.000 herhjemme. Vi har købt vores båd i Italien da det er indenfor EU, og derfor er der betalt EU moms, og alle papirer er i orden og der er derfor ingen afgift på købet.

Det koster at ligge i havn

At ligge i havn koster i Italien mellem 800 og 1200 kroner i døgnet. Derfor sejler vi ikke til Italien ;-) 

Kroatien er også ret dyrt hvor havnepriserne er mellem 600 og 1200 kroner i døgnet, derfor sejler vi kun hurtigt igennem Kroatien, og vi forsøger så vidt muligt at ligge så meget for anker som muligt, som dog også koster ca. 300 kroner i døgnet nogle steder i Kroatien.

Men i Grækenland koster det ikke ret meget, normalt er det fra 200 til 500 kroner i døgnet, hvis der overhovedet er nogen til at opkræve pengene, og at kaste anker koster ingenting.

Derfor er vores første mål med turen, at komme til Grækenland.

Vi satser ankeret

Vi har investeret i et rigtig godt anker (Rocna), da vores plan er at ligge for anker 5 ud af 7 dage. Men det er afhængt af vind og vejr, hvor meget vi får lov til at gøre det.

Det kræver en lidt større batteripakke at ligge for anker, samt mulighed for at lade batterierne op, hvad end det så er solceller, vindmølle eller en generator.

Vi har valgt at installere solceller hvor vi selv monterer det meste, og så kan man klare det for under 10.000. Og nej, jeg har ikke en uddannelse i EL, men jeg har ikke prøvet det før, så det kan jeg sikkert godt finde ud af ;-) Mere info følger, om det lykkes ;-)

Det tryggeste er at ligge i havn, det smukkeste og mest betagende, er at ligge for anker i en bugt.

  

Ja da, kom endelig og besøg os :-) 

Der er mange som har spurgt om de ikke vil komme og besøge os, og vi har også spurgt venner og familie. Men vi har efter rigtig meget research fundet ud af, at det faktisk kan være rigtig svært. 

Man skal derfor indstille sig på, at hvis man vil besøge os, så kræver det en stor del af en selv. Vi ligger oftest i en bugt, langt væk fra en lufthavn. Og det tager ofte flere dage at sejle til en lufthavn, og så afhænger det også af vejret, om vi overhovedet kan det. 

Derfor skal man indstille sig på, at tage et fly, og derefter køre med bus eller tog, og så køre lidt med taxa til sidst for at blive hentet på en strand i en gummibåd.

Så længe man ved det, så vil vi rigtig gerne have besøg.

Hvorfor har vi lavet denne blog?

Vi gør det primært til vores familie, men alle er velkommen til at læse med, kort fortalt elsker vi bare at dele historierne, og håber med dem at kunne inspirere andre til at gøre det samme.

Og jeg vil også bruge lejligheden til at samle penge ind til vores medarbejderforening River United og deres 2020 projekt. Det projekt kommer jeg mere ind på senere.

Vi kommer til at savne vores familie – Men glædes os til at være sammen med vores børn og hinanden 24/7 helt frem til august 2020.

Tak fordi du læser med :-)