Loading color scheme

Gasteplads

 

Pr 2025 har vi solgt vores båd, og er på vej til Middelhavet for at købe ny båd hvor vi skal sejle i 2025/26.

Når du booker gasteplads i Middelhavet os hos, kommer du til fantastiske øde steder. Vi ligger til på strande helt uden andre, og på små øer, hvor der kun er os og enkelte andre både. Du vil opleve de smukkeste koralrev og strande, som du aldrig vil glemme. At sejle som gast, giver helt unikke oplevelser. 

Vi er en familiebåd, så fælleskabet går vi meget op i, vi spiller spil og hygger sammen og det skal du ville. Her ombord er det hyggen der tæller, så du skal være klar til en familiær bådkultur hvor vi tager tingene i et roligt tempo. De steder vi kommer er også nye for os, og det giver dig en rigtig langtursoplevelse. Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om hvornår du kan komme med, så skriv til os på anniskovbakke@gmail.com 

Fællesskabet ombord er fantastisk og vi elsker at møde nye mennesker, og vi sejler med gaster fordi vi kan lide det, og når du er ombord, så er Serendipity lige så meget din båd som det er vores :-) 

  
   

    

 

Hvad oplever du i Middelhavet?


Med over 3.000 øer og en kystlinje, der strækker sig over 46.000 kilometer, byder Middelhavet på en fascinerende blanding af naturskønne bugter, historiske byer og kulinariske oplevelser i verdensklasse. En gasteplads i Middelhavet giver dig mange oplevelser, men med enkel og nem flyvning frem og tilbage.

Tag med os på snorkelture i det krystalklare vand ud for Grækenlands Kyklader eller Kroatiens øhav, hvor du kan opleve undersøiske grotter, fiskestimer og antikke vrag fra en svunden tid. Vi ankrer op ved charmerende kystbyer, hvor du kan nyde friskfanget seafood og autentiske retter som græsk moussaka, italiensk pasta alle vongole eller spansk tapas – serveret med lokal vin og ægte middelhavsstemning.

Efter mange år i Stillehavet spurgte vi os selv: Hvor sejler man hen bagefter? Og ærligt talt – Middelhavet overraskede os mere og mere, da vi kom længere og længere væk. For selv om man ikke finder tropiske koralrev her, får man til gengæld en utrolig rigdom af kultur, gamle borge, gastronomi og historie på et helt andet niveau – og alt sammen inden for overkommelige sejladser.

Middelhavets mangfoldighed, fra det farverige Sicilien til stille bugter i Peloponnes, og fra Athens moderne puls til Tyrkiets og Grækenlands naturperler, er helt sin egen. Der er færre mil mellem eventyrene – men ikke færre oplevelser.

 

Køjepenge og omkostninger


Køjepenge er det beløb som dækker det tilskud du er med til at betale til vedligeholdelse og reperationer på båden.

I 2025/26 har vi belsuttet kun at sejle med de gaster som vi kender i forvejen, altså folk som har været med os før og som vi kender. Prisen for en gasterplads aftales derfor individuelt. 

Vi er altid åbne for forslag også selvom vi ikke kender dig i forvejen.

 

SÅDAN ER HVERDAGEN OMBORD


Først og fremmest, så er der ikke noget mere fantastisk end at sejle rundt mellem øerne, besøge bugter og landsbyer, hvor der kun kommer få turister. Netop det, er den største grund til at vi foretrækker langsturssejlads i stedet for at rejse almindeligt. Vi har hele tiden vores hjem med, og uanset hvor man er, kan man altid trække sig tilbage til sit hjem, og det er en hel speciel følelse.

Herdagen ombord er hyggelig og hjemlig, vi bruger meget tid på at snakke og hygge os sammen. 80% af tiden er vi på båden, hvor vi sover, spiser og hygger, og de 20% af tiden er vi i land, besøger landsbyer, går en tur i bjergene, på strandene og bader. På en langtursbåd, skal man have lyst til at være på en båd, og indgå i den harmoni man har ombord, og man skal have lyst til fælleskabet, og være vant til at være blandt mennesker..

Når man er gast ombord hjælper man til med madlavning, rengøring, vagter, opvask osv. Alt det som går ind under dagligdagen. Du skal kunne acceptere at vi spiser meget af det samme, og ofte nem mad. Vi bager som regel brød to gange dagligt, og det er ikke altid vi kan få pålæg på, ligesom man heller ikke kan få peanutbutter, nødder eller honning på sin daglige morgenmad. Forvent at leve simpelt, så bliver du ikke skuffet :-)

Vi bestræber os altid på, at du får tid til at nyde livet når du sejler med os. Vi har en fast arbejdsdag om ugen, som tager ca. 2 timer, hvor vi gør gummibåden ren, vasker gulve osv. Alle større ting tager vi hvis der opstår et behov, og forventer en hjælpende hånd, når der f.eks skal skrabes bund, poleres eller andre vedligeholdelsesmæssige opgaver, når du er med.

Ombord er alt delt ind i vagter og skemaer, så du kender de tidspunkter, hvor du skal sejle båden, hvornår du skal på nattevagt, hvornår du skal lave mad, og hvornår du skal vaske op. Det giver dig ro til, at kunne slappe af resten af tiden. 

Vores sejlervagter er ofte på 2 timer, hvor man sejler solo, og om natten sover skipper i cockpitet, så han er til rådighed, hvis man pludselig har brug for hjælp. Nogle gange lapper folk indover hinanden, for at kunne snakke lidt, men de fleste nyder de stille timer med den klare stjernehimmel.

Du bliver selvfølgelig lært op i at sejle, inden du kastes ud i natsejlalds, så du kan være tryg i det. Du lærer alt om båden, sejlføring, sejltyper og vindforhold, og bliver oplært i alle instrumenter og hvilke ting du skal være opmærksommme på. Vores forventning er her til dig, at du viser interesse.

Når vi ligger på ankerpladserne, er der mere tid til sig selv og til at udforske områderne, møde nye kulturer og bare slappe af. Vi har to rollinger ombord, som virkelig gerne vil lege gemmeleg, spille kort og lege vandleg. Hvis du elsker børn, så er vi helt sikker den rette båd for dig :-)

Vi forventer af dig, at du er ærlig i din indledende dialog med os, at du vil deltage i det sociale ombord, at du vil indgå i samarbejdet på båden og viser initiativ, at du er åben overfor nye måder at gøre tingene på og prøver at lade dine vaner blive hjemme. Vi forventer fælles respekt og forståelse af, at sejlerlivet ikke altid kan planlægges eller forudsiges.

Vi forventer også af dig, at hvis du har nogle ting med i den psykiske bagage, at du fortæller os det i den indledende samtale. Vi bor meget tæt, og vi kommer til at lære hinanden godt at kende, og vi kan derfor lige så godt være helt ærlige overfor hinanden med det samme.
Har du det svært derhjemme, og ønsker at komme lidt væk hjemmefra på en psykologisk rensetur, så er langturssejlads nok ikke det rigtige for dig, da det kræver mental rubusthed at bo på en båd og være tæt på andre mennsker.

Er du i balance med dig selv, generel positiv indstillet, har du et roligt sind og ønsker du at opleve verden sammen med andre ligesindede, så er langturssejlads helt sikkert noget for dig :-) 

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så er vi sikre på at vi kan få en god tur sammen :-)

Hvis du vil høre vores tidligere gasters udtalelser om at være ombord, kan du læse deres udtalelser her: https://www.vaermed.dk/det-siger-gasterne

Send din ansøgning til os på anniskovbakke@gmail.com eller ved spørgsmål.
 

Hvem er vi?


I 2016 købte vi vores første båd, og har elsket at sejle lige siden. Vi har sejlet 2 år i Danmark, 2 år i Middelhavet, krydset Atlanten, sejlet i Caribien og har sidenhen Krydset Stillehavet. Vi har ret godt styr på sejlads og sikkerhed, så du kan føle dig helt tryk ombord.  Nu er vi tilbage i Middelhavet, hvor det hele startede, og steder vi ikke nåede sidst i 2020-21, skal nu udforskes.

Anni elsker at gøre rent og have en oprydelig båd, hun har som regel den faste plads som gulvminister og sørger for at de er fine og dejlige at gå på. Derudover elsker Anni et godt grin, samt at tage nogle lange vandre ture i land sammen med vores gaster. Og er vi uheldige og får skader på krop, så er vi heldige, da Anni er uddannet sygeplejerske og har alt grej med til at lappe et sår.

Andreas er en glad spilledreng, han ELSKER sin ipad og skydespil, hvor han helt sikkert kan give dig klø, hvis du har mod på at spille lidt multiplayer. Han er 8 år, og svømmer bedre end de fleste, så hvis du vil dyrke lidt konkurrence dykning, så er Andreas altid klar på en battle. Andreas synes ikke altid at hans søster er dejligt, men 80% af tiden elsker de hinanden og leger rigtig godt sammen :-) 

Mia er den kreative pige på 10 år, som elsker at klippe og klistre, lege med perler, synge og danse, og så er hun utrolig kærlig. Giver altid lidt af sit slik ud til yndlingsgasterne samt sin lillebror. Mia spiller også ipad, men har ikke helt det samme behov for at spille skydespil, men når hun kan lokke Andreas til at spille et pigespil, så gør hun det ;-) 

Jesper er skipper ombord. Han er en rigtig god skipper, som altid kigger på vejrudsigter, så man (stort set) altid sejler med de bedste vejrvinduer, og så er han klar på at lære fra sig, hvis man lyster. Derudover er Jesper en glad person, der elsker at lave god mad, samt sjov og spas ;) Det er også primært Jesper, som står for redigering og filmning af youtube kanalen, værmed på sejltur, som bliver filmet ombord.
(Teksten om Jesper er skrevet af Bastian - Gast ombord)

 

Har du spørgsmål, eller ønsker du en uforpligtende samtale, så skriv til anniskovbakke@gmail.com  

 

Vil du se flere billeder?


  

 

 

Se mange flere billeder her

Læs mere om hvad vores gaster siger her